Individuel eksamens projekt

Vi fik til opgave at kode en hjemmeside fra bunden med HTML5 og CSS og uploade det på vores domæne.

 

TIdligt i processen havde jeg en ide om at jeg ville lave en vild hjemmeside med en masse seje effekter osv. Det gik dog hurtigt op for mig at det ikke har meget med design thinking at gøre og at effekterne skal have en betydning. Jeg valgte derfor at gå helt modsat og lave en lidt mere enkel hjemmeside. Jeg føler selv at jeg har en ret stærk portfolio jeg kan fremvise med projekter og mine kompetencer, så jeg ville hellere lade dem tale for sig selv i stedet for effekter på hjemmesiden.

Designfasen

Jeg arbejdede med wireframes og overvejede hvordan mit layout skulle være. Jeg ville særligt gerne have at det skulle være simpelt og overskueligt da målgruppen er potentielle arbejdsgivere som hurtigt skal kunne finde det som er relevant for dem. Jeg arbejdede meget med C.R.A.P. principperne, især alignment og proximity, for at skabe struktur og sammenhæng på siden. Undervejs oplevede jeg, at små justeringer i spacing og typografi havde stor betydning for helhedsindtrykket.

Kodning

Kodningen er generelt gået godt hvor jeg har set utallige youtube videoer og fået læst en masse også. Det har faktisk ikke været slemt da jeg godt har kunne lide at nørde med det.

 

Dog har jeg oplevet undervejs flere situationer, hvor layoutet ikke opførte sig som forventet særligt i forhold til responsivitet som jeg havde lidt svært ved. Her lærte jeg, at det ofte betaler sig at stoppe op, forenkle løsningen.

Forbedringer

Jeg har løbende lavet justeringer og forbedringer på hjemmesiden, det kan være feedback fra medstuderende eller undervisere men også ting jeg selv finder på.

Refleksion

Jeg har fået bedre forståelse og viden omkring hvordan man koder og hvad der er vigtigt at have med, det handlede ikke kun om at designe eller kode, men at blande de to ting og have realistiske forventninger.

 

Jeg har lært, at struktur og planlægning er afgørende, når man arbejder individuelt med et større projekt. Samtidig har projektet gjort mig mere bevidst om mine egne styrker og udfordringer særligt min tendens til at være perfektionistisk, hvilket både kan være en styrke og en tidsmæssig udfordring.