I dette projekt arbejdede vi med Benedikte Brechmann Ejendomsmægler, hvor formålet var at udvikle en digital løsning til førstegangskøbere. Fokus i projektet var at skabe en mere overskuelig og tryg oplevelse gennem en mobil app med artikler, køberrådgivning og personligt content.

 

Projektet havde samtidig fokus på indholdstrategi, storytelling og UX-design, hvor vi ønskede at skabe en mere autentisk og engagerende oplevelse end traditionelle boligplatforme.

Inden det hele gik igang var jeg til virksomhedsbesøg. Mikkel og Ingrid var til noget brobygning så jeg var alene afsted. Det gik fint og vi fik svar på mange af de spørgsmål vi havde som var relevante til vores projekt.

Researchfase

Vi startede projektet med research omkring virksomheden, målgruppen og boligmarkedet. Her undersøgte vi især førstegangskøberes udfordringer og behov i forbindelse med boligkøb.

Vi fandt hurtigt ud af, at mange førstegangskøbere føler sig usikre i boligkøbsprocessen, og at der ofte mangler overskuelig information og vejledning.

Analyser

I projektet arbejdede vi blandt andet med:

– Interessentanalyse

– Konkurrentanalyse

– Risikoanalyse

– Persona

– Business Model Canvas

Disse analyser har givet en bedre forståelse af virksomheden, men også hvilke funktioner appen skulle have så vi nemmest kunne hjælpe brugerne med deres ønsker.

 

Designproces

Vi startede designprocessen med wireframes for at skabe overblik over struktur og navigation. Derefter udviklede vi mockups og en interaktiv prototype i Figma.

Der blev arbejdet med:

– mobile first design

– overskuelig navigation

– tydelig informationsstruktur

– konsistent design

Vi udviklede samtidig moodboard, style tile og et designsystem. Designsystemet blev både kodet som jeg stod for men også lavet i figma. Det hjalp os med at designe og kode hele platformen så vi fik et konsistent design 

 

Indholdstrategi

I projektet arbejdede vi med Indholstrategi for at skabe en mere engagerende og personlig oplevelse for brugeren.

 

Vi anvendte blandt andet:

– Golden Circle

– 5P Approach

– storytelling

Golden Circle blev brugt til at definere projektets formål, metode og løsning.

5P Approach blev brugt til at strukturere contentet og skabe en tydelig kommunikation gennem storytelling og visuelle elementer.

Storytelling

Storytelling blev en central del af projektet. Vi ønskede at skabe en mere autentisk boligoplevelse gennem personlige fortællinger og lokalt content som repræsentere Benedikte Brechmanns virksomhed rigtig godt.

Et eksempel på dette var vores videorundvisning, hvor en person viste rundt i huset, mens han holdt en ballon i luften. Dette skabte bevægelse, energi og en mere levende præsentation af boligen.

Kodning og udvikling

Projektet blev udviklet med HTML, CSS og JavaScript.

Der blev arbejdet med:

– responsive layouts

– navigation

– overskueligt layout

Vi arbejdede iterativt gennem hele udviklingsprocessen, hvor løsningen løbende blev forbedret og tilpasset.

 Se online prototype her: https://p5-self.vercel.app/

Klient pitch

Vi havde pitch overfor Benedikte. Det gik rigtig godt hvor vi fik fortalt meget af det vi gerne ville og vist det vi havde lavet. Vi fik meget god feedback og ting hun synes vi skulle gøre mere ud af. For eksempel med at tænke videre i og promovere vores app. 

Refleksion

Gennem arbejdet med dette projekt har vi fået en større forståelse for, hvor vigtigt det er at kombinere brugeroplevelse, content og design for at skabe en løsning, der giver værdi for brugeren. Projektet har ikke kun handlet om at udvikle en app, men også om at forstå målgruppen og deres behov i boligkøbsprocessen.

I starten af projektet havde vi mange forskellige idéer til funktioner og indhold, hvilket gjorde det svært at afgrænse projektet. Gennem research og analyser blev det dog tydeligt, at målgruppen især havde behov for overskuelighed, tryghed og vejledning. Dette blev derfor et centralt fokus gennem hele udviklingsprocessen.

Arbejdet med UI og UX gjorde os mere opmærksomme på, hvor stor betydning struktur og navigation har for brugeroplevelsen. Vi lærte blandt andet, at små ændringer i navigation og informationsstruktur kunne gøre løsningen langt mere overskuelig. Samtidig blev vi opmærksomme på, at forskellige brugere har forskellige intentioner, og at brugeroplevelsen derfor skal tilpasses forskellige behov. Dette førte blandt andet til udviklingen af forskellige userflows til både den informationssøgende bruger og brugeren, der allerede er længere i købsprocessen.

Designprocessen var samtidig en lærerig del af projektet. I starten havde vi svært ved at skabe en tydelig visuel identitet og sammenhæng mellem appens forskellige sider. Gennem arbejdet med moodboards, style tiles og designsystem lærte vi dog vigtigheden af consistency i design. Vi fandt ud af, at en sammenhængende visuel identitet gør løsningen mere professionel og lettere at navigere i for brugeren.

Arbejdet med indholstrategi og storytelling blev også en vigtig del af projektet. Vi ønskede ikke kun at præsentere boliger på en traditionel måde, men i stedet skabe en mere personlig og autentisk oplevelse. Gennem storytelling og lokale fortællinger forsøgte vi at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem brugeren, boligen og området. Videoindholdet og ballon konceptet var med til at skabe en mere levende og engagerende præsentation, hvilket gjorde contentet mere dynamisk og interessant for brugeren. Det var også en bedre løsning i forhold til Benedikte nævnte at normale bolig opslag ikke performede super godt.

I udviklingsfasen arbejdede vi med HTML, CSS og JavaScript, hvor vi blandt andet udviklede responsive layouts og forskellige interaktive funktioner. Her oplevede vi, at debugging og responsive løsninger ofte tog længere tid end forventet. Vi lærte derfor vigtigheden af at arbejde iterativt og løbende teste løsningen under udviklingen.

Da det er en gruppeopgave har gruppearbejdet været en vigtig del af processen. Jeg synes egentlig det er fungeret godt. Vi har haft forskellige ansvarsområder hvor vi har brugt hinadens styrker.